Hjernerystelser  

Af Vibeke Brinkmann Løite og Signe Refsgaard Bech  

Hvad er en hjernerystelse? 

En hjernerystelse kan opstå når vores hjerne på grund af udefrakommende kræfter støder på kraniet – dette kan ske ved stød mod hovedet, nakken, eller kroppen. Vores hjerne sidder ikke fast på kraniet, men flyder rundt i en væske, cerebrospinalvæske, denne væske har en vigtig beskyttende effekt i hverdagen, men ved større acceleration og eller deceleration af kraft, kan hjernen støde mod indersiden af kraniet. 

Der har i de senere år været en stor opmærksomhed på hjernerystelser inden for sport. Og man har fra Danmarks Idræts Forbunds side lavet et stort stykke arbejde for at samle den nuværende viden omkring hjernerystelser i sport og ikke mindst, hvordan man vender tilbage til skole/arbejde og sport, hvis man pådrager sig en hjernerystelse. www.sportshjernerystelser.dk  

Risikoen for at pådrage sig en hjernerystelse i sport er ikke velundersøgt i nyere tid i Danmark, men data fra håndbold og fodbold viser at hjernerystelser udgør omkring 1% af alle skader i de pågældende sportsgrene (DIF). Studier fra andre lande viser at unge mennesker som spiller amerikansk fodbold gennemsnitligt, pådrager sig én hjernerystelse pr 2000 træningsgange/kampe (Pfister et al. 2015). Hos voksne viser tilsvarende studier en anelse højere risiko, særligt i forbindelse med kamp (Prien et al. 2018).  

Hvis man pådrager sig en hjernerystelse vil de fleste børn være symptomfri inden for 4 uger og voksne inden for 2 uger (DIF). Så det er altså en skade som langt de fleste kommer sig relativt hurtigt over. Desværre er der også en mindre andel som har symptomer igennem flere måneder. 

Hvad sker der hvis man pådrager sig en hjernerystelse? 

Hvis man slår hovedet i en kamp eller træning, så skal man stoppe med at træne/spille, hvis man efter aktivitetsophør kan mærke at man har symptomer, uanset om disse symptomer er meget milde, så skal man ikke tilbage til kampen eller træningen resten af denne dag. DIF anbefaler at man anvender de 3 B’er; Brems, Bedøm, Beslut til at vurdere hvordan hovedskaden skal håndteres. Med ”Brems” menes at man stopper aktiviteten. ”Bedøm” betyder at man skal vurdere symptomerne, hvis spilleren har symptomer eller bare måske har symptomer, så skal spilleren stoppe spillet. Det sidste B ”Beslut” betyder, at det skal besluttes om spilleren skal tilses af en læge eller fysioterapeut. 

Hvordan kommer man tilbage til træning og kamp efter en hjernerystelse?

Der hersker en del misforståelser i forhold til, hvordan man skal forholde sig, hvis man pådrager sig en hjernerystelse. Her har DIF nedenstående to trappemodeller ”Tilbage til idræt” og ”Tilbage til skole” hvor man kan se, hvordan man skal forholde sig. Her er det vigtigt at være opmærksom på at man skal fortsætte med alle normale hverdagsaktiviteter som IKKE forværrer symptomerne på hjernerystelsen. Så man må f.eks. gerne gå en tur, se lidt på en skærm eller høre lidt musik også selv om man har symptomer, men det må ikke provokere ens symptomer så de bliver værre. Det er meget individuelt, hvor meget man kan holde til, så det er vigtigt at man mærker efter og hvis man forværrer ens symptomer, så går man et trin tilbage på trappen. Det er altså vigtigt at holde sig i gang og særligt for sportsudøvere, da man i flere studier har fundet, at sportsudøvere hurtigere bliver symptomfri, hvis de laver LET cykling på en stationær cykel, end hvis de ikke er fysisk aktive.  

Man er ifølge trappen-modellen klar til at vende tilbage til kamp, når man ikke provokere ens symptomer når man er fuldt tilbage i træningen og man har en klarmelding fra sundhedsstaben – det er dog ikke alle der har en sundhedsstab og så er det rigtig vigtigt at man ikke ignorere symptomer, bare fordi man gerne vil tilbage hurtigst muligt.