Historie

Aalborg 89ers er en af Danmarks ældste amerikansk fodbold-klubber. Aalborg 89ers blev oprettet som klub, som navnet antyder, i 1989. En del år senere blev man enige om at blive en del af  AaB af 1885. Således blev navnet ændret til AaB 89ers og det officielle logo det samme som resten af AaB.

Idag er klubben vendt tilbage til sine rødder. Det vil sige at klubnavnet er ændret tilbage til Aalborg 89ers og nye logoer blev præsenteret i det tidlige forår 2022. Samtidig flyttede klubben til sit nye hjem på Klokkevej 49 i Aalborg Syd (Dall Villaby).

Her blev der fra starten, i samarbejde med de lokale foreninger og Kommunen, arbejdet seriøst på at styrke såvel de daglige træningsfaciliteter som kamp- og tilskueroplevelsen ved vores hjemmekampe.

Klubben startede i 1988, men spillede første kamp i 1989, deraf navnet 89ers. Klubben har omkring 100 aktive medlemmer af begge køn. Vi har har træninger for U10/U12/U14, U16, U19, Senior og kvinder. Vi sikre at vores U10, U12 og U14 spillere, får en masse gode oplevelser til stævner. Vi har aktive U16 og U19 hold, samt to senior hold. Et andethold og et i Danmarks bedste række, Nationalligaen.

I Aalborg 89ers er der plads til alle – ligegyldig køn, alder, erfaring, højde og drøjde.

Udover den daglige træning afholder Aalborg 89ers årlige football camps for ungdomsspillere:

  • Bullet camp, sammen med Midtwest Musketeers – afholdes 1 weekend i April i Viborg.
  • Aalborg 89ers – Thunder Exchange Development Camp – Danmarks bedste Football Camp – Afholdes mandag-torsdag i Aalborg i uge 28.
  • Aalborg 89ers Rookie Camps x 2 stk – For lokale unge der gerne vil prøve amerikansk fodbold – Afholdes hhv i uge 30 og uge 31. (man/tirs/tors)

Vores mål er at vores Nationalliga hold skal være blandt de bedste i Danmark.