I løbet af denne off season vil vi hver uge bringe et interview med spillere, trænere og frivillige i AaB 89ers. Det første er med Sebastian Daugaard, fra vores U19 hold. Sebastian er i klubben kendt som en spiller der godt kan lide at udbryde engelske football klicheer, samt som en spiller der altid er til træning.

Navn: Sebastian Daugaard
Alder: 18
Hold i 2017: U-19
Erfaring: 4 år
Position: Runningback og Linebacker
Yndlings NFL hold: New Orleans Saints

Hvorfor begyndte du at spille amerikansk fodbold?

To af mine venner og jeg var interesseret i at prøve at spille, så vi søgte på nettet efter en klub i Aalborg. På den måde fandt vi frem til AaB 89ers og besluttede os for at prøve det an. Til den første træning havde jeg det mega sjovt, og nu har jeg spille ti 4 år.

I 2015 sæsonen var du med på U17 landsholdet, Kan du fortælle lidt om den oplevelse?

Jeg stillede op som D-line på campen, men blev rykket til Linebacker. Havde på det tidspunkt aldrig spillet linebacker, så jeg blev ikke udtaget i første omgang. Efter lidt tid blev jeg ringet op og tilbudt en plads som O-line, som jeg takkede ja til. Herfra var det en fed oplevelse. Jeg var klart dne mindste OL, men blev allerede på førstedagen valgt til dagens OL spiller og jeg endte som startende center! Det var en super fed oplevelse til NM i Sverige!

Du er til 2016 sæsonen skiftet fra at spille OL/DL til at spille LB/RB, kan du fortælle lidt om det skifte?

Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget nyt, da jeg havde spillet OL/DL i tre år. Min størrelse gjorde det ret svært at spille de pladser, da de er meget fysisk krævende, har jeg altid skulle kompensere med hurtighed og hustle. Skiftet til LB/RB falder naturligt til min fysik og det er altid sjovt at prøve nye facetter af spillet.

Det er ikke nogen hemmelighed at du er en af holdets mindre spillere, kan du udnytte det til din fordel?

Det at jeg kun er 160 cm høj er ikke nødvendigvis en ulempe. Mit lave tyngdepunkt er en klar fordel for mig. I football siger man ofte at den der kommer lavest, vinder!

Selvfølgelig giver min højde mig ikke en fordel i pass coverage og direkte dueller mod en høj modspiller receiver, men hurtighed, balance og vilje kan kompensere.

Jeg bliver faktisk tit undervurderet af modstanderne. Jeg spiller stadig med samme intensitet og brutalitet som en der er større end mig! Hvis jeg kommer med 110 km/t og rammer dig, så betyder min størrelse ikke noget, du vil blive tacklet hårdt!

Hvad er det bedste ved at være en del af AaB 89ers?

At der er et ekstremt godt sammenhold. Selv på tværs af alle aldersgrupper. Man føler sig altid 100 procent velkommen og man har det altid fedt til træning og kampe!

Hvad er din største football oplevelse indtil videre?

Uden tvivl da vi i 2015 vandt Danmarks mesterskabet i u-19 rækken. En ekstrem fed oplevelse, specielt fordi mine to første sæsoner på u-16, begge endte ret katastrofalt. Vi vandt på de to sæsoner 1 kamp i alt og det var 1! Men det viste bare at så længe man kæmper for noget, så skal det nok komme i sidste ende.

Hvorfor er Amerikansk fodbold verdens bedste sport?

Grunden til at jeg spiller football, er klart på grund af det ubrydelige kammeratskab man får. Derudover er det en udfordrende sport, fysisk og taktisk.