Er du mellem 10 -17 år, og trænger du til at prøve en sjov og spændende sportsgren i din sommerferie, så synes vi, at du skal komme ud til os i AaB 89ers og prøve kræfter med amerikansk football. Det er helt gratis!

Vi holder footballskole af to omgange i uge 30 og 31. Begge uger foregår det over tre dage (mandag, tirsdag og torsdag), og alle dagene er det fra kl. 10-15.

Du kommer over de tre dage til at blive undervist af vores dygtige trænere i alle de fede og forskellige aspekter af amerikansk football. Der kommer til at være kasteøvelser, gribeøvelser, tackleøvelser og små spilsituationer – og vi stiller selvfølgelig låneudstyr til rådighed til alt dette.

Hos os kan alle være med, om man er høj eller lav, tyk eller tynd, dreng eller pige. Der er nemlig masser af forskellige positioner i amerikansk football, så der er noget, som passer til enhver. Der er derfor ingen forventninger til dig, udover at du dukker op med godt humør og gåpåmod. Så lover vi at levere tre sjove og lærerige dage, hvor du får lov til at indgå i et fællesskab med plads til alle.

Hvis det lyder som noget for dig, så kom ud til os på Hornevej 2, 9220, Aalborg Øst (AaBs træningsanlæg) og få en positiv oplevelse! Du får din egen amerikanske football med hjem, som en gave fra os 🏈

 

Ring til Jens Ole 29939189 eller Mette 40283157 og hør mere eller tilmeld dig her: 

UGE 30: https://89ers.nemtilmeld.dk/9/

UGE 31: https://89ers.nemtilmeld.dk/10/