Interview med Daniel Lassen - 89ers HC
d. 27. juli 2012 af “Spooks”
Daniel Lassen fortæller om sine trænergerninger som 89ers Head Coach
Interview med Daniel Lassen
Hvor længe har du været aktiv indenfor football og hvordan startede din interesse?
Jeg startede på 89ers første U16 hold tilbage i 2005. Inden da havde jeg været med til nogle træninger i 89ers helt tilbage fra 2003 inden ungdomsafdeling kom ordenligt i gang. Før det startede min interesse gennem en idrætslærer, da jeg gik i 7. klasse. Han arrangerede noget football mellem 7.-9. klasserne, og der bed sporten sig fast.
Du er en den yngste senior head coach i Nationalligaen. Hvordan tror du din alder påvirker din måde at coache på og hvordan arbejder du med at håndtere det ansvar der er forbundet med at coache football på højt niveau?
Det var lidt en sjov oplevelse at blive tilbudt jobbet som 21 årig. For det første havde jeg kun spillet seniorbold i to år. For det andet var jeg kun lige blevet færdig med min anden sæson som U16 coach. Så det var et stort skridt både niveaumæssigt, men også personligt pludselig at skulle coache spillere jeg havde været på hold med i mange år.
Men det væsentligste bidrag det har haft på min måde at coache på, er at jeg lytter meget til mine spilleres forslag, så længe det ikke er midt i en træning/kamp, da jeg på mange måder ikke har et typisk coach/spiller forhold med dem.
89ers’ seniorhold har fire sejre ud af syv mulige i denne sæson. Hvad forventer du af resten af sæsonen?
Der skal ikke lægges skjul på at den første del af sæsonen var lidt skuffende. Vi stod, hvis du spørger mig, på et tidspunkt i en situation hvor vi burde være 6-1 i stedet for 4-3. Desværre leverede vi ikke da det gældte. Men som sæsonen er kommet i gang, er der kommet gang i os, og det regner jeg med at vi fortsætter med efter sommerpausen. Jeg forventer at vi bruger de tre sidste kampe i grundspillet på at sikre os slutspillet og ramme den rigtige rytme til playoffs.
Målet er, og har altid været det, at vi i år skal i en semifinale. Og som vi spillede inden sommerpausen, har jeg god tiltro til at det kan ske.
Hvordan forbedrer holdet på at opnå dette? Coaches såvel som spillere?
Først og fremmest er det vigtigt, at vi udnytter sommerpausen til at blive hurtigere, stærkere og bedre. Derudover står vi heldigvis i en meget god position til slutspillet, hvor meget skal gå galt for at vi misser.
Derfor kan vi fokusere meget på at få vores eget spil til at køre i den rette rille, og så skal de sidste kampe nok komme, så vi er klar til at ramme slutspille med 100% af hvad vi kan.
Hvad føler du er det vigtigste for at være et godt football hold? Har du en bestemt filosofi for enten offense, defense eller special teams?
Det vigtigste for et godt football hold for mig er HOLDET. Man skal være der for ham der står ved siden af, og vide at han også er der for en selv. Spiller man ikke for sine holdkammerater, skal der ikke meget til for at man mister modet. Er der derimod 30+ spillere til at hive en med op igen, kan man komme tilbage fra alt.
Filosofimæssigt er jeg nok en smule aggressiv. Jeg har ikke noget imod at kalde spil, som giver mine spillere muligheden for at lave store spil, også selvom det kan koste den anden vej. Offensivt er jeg nok også en af de folk i landet der bedst kan lide fly sweepet, der, hvis man har set bare én kamp med et 89ers-hold jeg har stået i spidsen for, er en meget central del af mit offense.
Hvem føler du er ”the team to beat” i Nationalligaen og hvorfor?
Det er Søllerød Gold Diggers. Også selvom de har tabt to gange til Towers. Men hvis man sammenligner den kamp vi havde mod Towers, hvor jeg føler vi tabte kampe, og den kamp vi spillede mod Diggers, hvor de klart var overlegne, så kan jeg ikke sætte Towers højere. Dog er niveauet hos Razorbacks, Towers og Diggers meget højt.
Du er også Outside Receiver coach for U19 landsholdet. Hvordan oplever du forskellen mellem de to trænerpositioner?
Det er to meget forskellige positioner med meget forskellige udfordringer. Jeg stod sidste år, da jeg var runningback coach på U17 landsholdet, for første gang på en sidelinje uden at være HC, og uden at kalde spil på den ene eller anden side af bolden. Så faktisk har jeg aldrig haft en mere afslappet sidelinje oplevelse, hvilket måske er lidt underligt at tænke på, taget i betragtning at det pludselig var landskampe med 45 spillere på sidelinjen.
I den daglige træning, er det også meget anderledes. På U19 landsholdet har jeg ca. 8 receivere, som jeg skal coache. Og med 13 træninger på en lille uge, er det masser af fokus på den enkelte spiller i forhold til når jeg til dagligt er HC og står for de meget mere generelle dele af holdet.
Jeg ville ikke være nogle af oplevelserne foruden, da det alt sammen er med til at udvikle mig som coach.
Efter sidste landsholdscamp fik 89ers i alt 10 spillere udtaget til senior og u19 holdet (5 fra senior, 5 fra U19 inviteret til camp red.) Hvad skyldes denne fremgang for klubben?
Fremgangen for ungdommen skyldes først og fremmest, at vi har fået et U16-hold igen. Det gør, at spillerne har op til tre års erfaring, når de rykker op som U19 spillere. Det kan også ses på de fem U19 spillere, der er inviteret i camp. De har alle spillet på klubbens U16 hold, og er dermed det dygtigere, når de dukker op til U19 landsholdet end tidligere, hvor de spillere vi havde på U19 holdet aldrig havde spillet U16 bold.
På seniorlandsholdet skyldes det nok et par ting. 1) nogle af de mest talentfulde ungdomsspillere vi har haft i klubben (nogle der har været på U19 camps, inden vi fik U16 holdet tilbage) er nu rykket op på seniorniveau. Og 2), siden vi vandt 1. division i 2009 og rykkede op i NL, har klubben fået en mere dedikeret tilgang til sporten. Hvor 89ers, da jeg startede i klubben, var en hyggeklub, hvor fokus nok mest har været på breddesporten, er vi nu kommet så langt, at mange af vores spillere bruger oceaner af tid på fodbold, og kæmper for at blive bedre. Derfor begynder flere og flere af dem at kunne blande sig med de bedste i landet, og det viste sig senest ved 4Helmet-turneringen i Italien, hvor 4 af vores spillere var blandt de 22 startere.
Af Martin Bylund Larsen